Kommentarer til bøgerne

Nielsen – bliv klogere på livet med Carl Nielsen

Gyldendal, 2006 (skrevet sammen med Inge Marstal)

Carl Nielsen er altid værd at beskæftige sig med – som komponist, som forfatter, som fænomen. Og da Gyldendal opfordrede min mødrene ophav, professor i musikpædagogik Inge Marstal, og jeg til at skrive en lille bog om ham, slog vi til. Idéen var at lave en relativ kort, illustreret portrætbog af Carl Nielsens liv med fokus på hans eget forhold til musikken og til tilværelsen i det hele taget. Bogen var nemlig en del af en undervisningsserie, Bliv klogere på livet, hvor forlaget ønskede at sætte fokus på de eksistentielle forhold som spillede ind for henholdsvis N.F.S. Grundtvig, Charles Darwin og Carl Nielsen i deres liv og produktion. Opgaven var fristende og forekom overkommelig. Begge havde vi i forvejen beskæftiget os med Carl Nielsens musik, begge var vi godt orienterede i litteraturen, og begge følte vi at vi havde noget at sige om ham og om det undertiden svære liv han levede. Bogen er primært rettet mod folkeskolens øverste klasser og gymnasiet og kan derfor være svær at skaffe. Men mon ikke det kan lade sig gøre via en bogbutik eller ved at kontakte Gyldendals forlag, såfremt man skulle være interesseret. Om ikke andet kan den lånes på biblioteket. Bogen udkom den 15. oktober 2006.

Den nye sangskat – 175 danske sange efter 1965

Aschehoug, 2005 (sammen med Jens Cornelius og Inge Marstal)

Hvem skulle have troet at det kunne lade sig gøre at lave en bog sammen med sit mødrende ophav? Vi tog chancen, og det lykkedes over al forventning. Baggrunden var at Aschehoug opfordrede professor i musikpædagogik, Inge Marstal, og jeg til at lave en sangbog sammen. Forlagets ræsonnement gik ud på at hvor hun havde erfaringen via en lang række tidligere sangbøger for børn og voksne udgivet på et andet forlag, havde jeg et stort kendskab til dansk musik. Vi så på hinanden, tog en dyb indånding og sagde ja på den betingelse at vi inddrog et tredje, mere ’neutralt’ redaktionsmedlem. Det blev redaktør Jens Cornelius fra DR/P2 som jeg kendte fra min studietid på universitetet. Havde vi vidst hvor stort arbejdet ville blive, ville vi nok have droppet idéen med det samme. Men heldigvis vidste vi ingenting, da vi i foråret 2004 gik i gang med de første møder. Det stod os ret hurtigt klart at vi ville lave en helt ny slags sangbog som der ikke fandtes magen til herhjemme. En sangbog som tog repertoiret af pop-, folk- og rocksange siden 1965 alvorligt, og som desuden supplerede det med et udsnit af sange fra dansktop- og Melodi Grand Prix-repertoiret foruden en række nyere sange skrevet i højskolesangtraditionen. Vi fandt hurtigt på titlen Den nye sangskat – i begyndelsen var det blot en arbejdstitel, men efterhånden som vi tænkte mere over det, gik det op for os at det var den helt rigtige titel til bogen. Den var præcis, slagfærdig – og polemisk. Efter at have lyttet på tusindvis af sange, fandt vi efterhånden frem til den endelige liste af sange der ganske vist løbende blev revideret helt frem til deadline. Det viste sig at kun en begrænset del af sangene fandtes på noder, og vi var i øvrigt også noget beskæmmede over at en lang række af de bedst kendte danske sange aldrig tidligere havde stået i en sangbog. Aflytningsarbejdet blev tidskrævende, men til gengæld blev sangene aflyttet eksakt og gengivet tilsvarende eksakt. Og så blev der også plads til ikke så få korstemmer og karakteristiske temaer til mange af sangene. Det færdige resultat fik os alle til på en gang at glemme vores strabadser. Den nye sangskat udkom den 25. november 2005.

Borger i smilets land – Benny Andersen og danskheden

Aschehoug, 2005

Undervejs i arbejdet med bogen Benny Andersen – Et liv ved klaveret (se nedenfor) havde jeg gjort mig en lang række betragtninger angående Benny Andersens produktion som nok var anvendelige, men som samtidig flyttede fokus væk fra det væsentlige: historien om Benny Andersen, fortalt af ham selv og hans venner. Min redaktør og jeg fjernede derfor mange af dem og besluttede os for at jeg skulle anvende dem ved en senere lejlighed. Men da jeg på et arbejdsophold i Sydfrankrig gik i gang med at sætte alle disse betragtninger sammen til et nyt manuskript, gik det op for mig at mange af dem handlede om danskhed. Jeg besluttede mig derfor for at fokusere helt og holdent på dette emne – hvilket var en svær proces, fordi jeg flere gange opdagede at jeg ikke havde kunnet dy mig for også at fokusere på andre interessante sider af Benny Andersens produktion. Men ryddet op blev der, og tilbage stod et kondenseret manuskript med strengt fokus på emnet. Som fænomen havde danskheden interesseret mig mere og mere, og med bogen fik jeg mulighed for at diskutere og kritisere dette underlige fænomen der siden årtusindeskiftet har fyldt meget i medierne, men som ofte blev fremstillet i sin mest selvtilstrækkelige form. Jeg ville gerne vise at danskheden også er et positivt fænomen, og at det at fokusere på kulturarven, historien og den nære fortid godt kunne forenes med en global bevidsthed. Det syntes jeg at netop Benny Andersens produktion var et rigtig godt eksempel på. Og det synes jeg stadig. Borger i smilets land udkom den 18. november 2005.

Benny Andersen – Et liv ved klaveret

Aschehoug, 2004

Jeg er interesseret i fænomenet danskhed og de måder vi opfatter og bruger det på i dagens Danmark. Måske var det derfor at jeg fik lyst til og mod på at lave en portrætbog om en af de kunstnere der i nyere tid måske mest er blevet associeret med danskhed, nemlig forfatteren og komponisten Benny Andersen. I første omgang havde jeg troet jeg kun skulle fokusere på hans musikalske produktion. Men jeg fandt snart ud af at digtene, novellerne og alt det andet også skulle med. Det samme skulle hans livshistorie som jeg i løbet af en række samtaler fik ham til at fortælle til mig, samtidig med at jeg løbende talte med en del af hans nærmeste om ham og hans produktion. Bogen blev til et portræt af ikke blot en stor digter og komponist, men også en slags historie om Danmark op gennem 1900-tallet og de mange omvæltninger der har kendetegnet det moderne Danmark. Bogen bragte mig i kontakt med et helt andet publikum der i forhold til de øvrige udgivelser adskilte sig ved ikke at være fokuseret på musik og ved at være ældre. Ikke nødvendigvis nogen dårlig kombination. Et liv ved klaveret blev blandt de ti bedst solgte biografier i 2004, hvilket faktisk var en ret dejlig fornemmelse. Især fordi jeg kunne stå 100 procent inde for resultatet. Et liv ved klaveret udkom den 10. september 2004.

Hitskabelonen – Imod popmusikkens ensretning

Lindhardt og Ringhof, 2003 (sammen med Morten Jaeger)

Som musiker i flere kommercielt eksponerede sammenhænge har jeg på tætteste hold oplevet hvordan interaktionen mellem musik og medier fungerer. Og jeg har i stigende grad forstået hvordan musik ikke bare er musik, men derimod en produktion af kulturel kapital som hele tiden forholder sig til det samfund der tager stilling sig til den og de medier der udbreder kendskabet til den. Jeg havde i et stykke tid haft lyst til at forsøge at undersøge alle disse mekanismer nærmere, ikke mindst hvorfor så utrolig meget af den ’medievenlige’ pop tilsyneladende er skrevet og produceret efter nogle særlige skabeloner. Jeg havde ikke helt mod på at kaste mig alene ud i et sådant projekt. Men heldet var med mig i form af en nyudklækket ekstern lektor på Københavns Universitets Musikvidenskabelige Institut, hvor jeg selv havde min gang. Han her Morten Jaeger, var musiker og producer, havde skrevet speciale om pophits og var i det hele taget særdeles godt orienteret om musikkens relationer til det omgivende og aftagende samfund. Vi blev snart enige om at gøre et forsøg på at lave en kritisk debatbog om popmusikkens mål og midler i det moderne, mediedominerede samfund. Efterhånden som bogen tog form for os, kom idéerne og analyserne strømmende til os. Den skulle viste sig samtidig at blive en slags musikalsk samtidshistorie, idet vi i høj grad trak på udtalelser fra branchefolk i aviser og magasiner fra de umiddelbart foregående år. Hitskabelonen blev til i løbet af nogle hektiske måneder fra maj til august 2003, og i månederne efter udgivelsen kunne vi fornemme at den blev læst og diskuteret af ikke blot kritikere, journalister og den mere reflekterede del af musikerstanden, men også af diverse branchefolk – inklusive de radiomedarbejdere vi blandt andet gerne ville have i tale med bogen. Bogen er siden blevet anvendt på universiteter i Danmark og efter sigende også i Norge. Hitskabelonen udkom den 18. november 2003.

Alt hvad musikken kan – Samtaler om musik og liv

Aschehoug, 2002

Dansk musik interesserer mig. Og det interesserer mig at tale med musikerkollegaer om musik. Jeg fik lyst til at tale med en række vidt forskellige personer i dansk musikliv om hvad musik er og hvad det betyder for dem. Forud for hver samtale havde jeg researchet grundigt, og det betød at jeg kunne få en masse ud af hver af mine samtalepartnere. Måske betød det også noget at jeg efterhånden havde lært at tie, lytte og stille igangsættende, undertiden provokerende spørgsmål. Alt i alt var jeg forundret over at så forskellige personer – fra Kim Larsen over Kasper Eistrup til Majbritte Ulrikkeholm og Harald Haugaard – havde så mange kvalificerede ting at sige om deres forhold til musik og hvordan de levede med den. Det var virkelig samtaler om musik og liv. At tale med musikere om musik og liv er noget, jeg siden bogens udgivelse jævnligt har gjort, blandt andet på SPOT-festivalen der finder sted hvert år i juni i Århus (se rosa.org). Alt hvad musikken kan udkom den 3. juni 2002.

Filtreringer – Elektronisk musik fra tonegeneratorer til samplere 1898-2001

Høst & Søn, 2001 (sammen med Henriette Moos)

I sommeren 1999 mødte jeg Henriette Moos, en tidligere medstuderende som var ved at skrive universitetsspeciale om dansk techno ud fra en antropologisk synsvinkel. Vi faldt i snak, fik meget hurtigt sporet os ind på hinanden menneskeligt og fagligt, og uden at nogen af os siden har kunnet huske præcist hvordan det foregik, havde vi pludselig fået en idé: Vi ville skrive en bog sammen om den elektroniske musiks historie. Indtil da havde jeg interesseret blot interesseret mig sporadisk for avantgardemusikkens elektroniske eksperimenter, og som musiker og populærmusikforsker kendte jeg en hel del til eksperimenterne inden for rock- og popmusikken. Jeg vidste til gengæld ikke så meget om den sorte musikkulturs anvendelse af elektronik som den kom til udtryk i blandt andet hip hop, house og techno. Men det gjorde Henriette. Og efter en del research gik vi langsomt, men sikkert i gang med bogen der primært blev skrevet i sommerhalvåret 2000 og efterfølgende gennemskrevet et par gange. Vi vidste det ville blive et stort arbejde, men alligevel kom det bag på os hvor stort det egentlig blev, når man som vi ikke blot ville fortælle hvad der var sket, men også hvordan og ikke mindst hvorfor. Bogen endte med at blive nogenlunde som vi havde håbet: En slags kulturhistorie der havde sit afsæt i den elektrificerede musik. Bogen er siden blevet curriculum på flere af landets universiteter og konservatorier, og den er også blevet brugt en del i Sverige. Filtreringer udkom den 23. april 2001.
NB: Bogen er udsolgt fra forlaget, men kan stadig anskaffes så længe lages haves for kr. 150.- (inklusiv porto) via filtreringer.dk